Hvorfor er der brug for frivillige i Nørremarkskirken?

Menighedsrådet og de ansatte kan i samarbejde med de frivillige tilbyde mange arrangementer til alle aldre ugen igennem i kirken. Det være sig undervisning, sang, omsorg, fordybelse, fællesskaber, inspiration, sjov m.m.

Der er nok næsten ligeså mange grunde til at være frivillig, som der er frivillige.
Som frivillig får du udbygget dit netværk, du møder andre engagerede mennesker, du er med til at gøre en forskel for andre – og for dig selv, og du kan få lov at prøve kræfter med nye opgaver.

Der er mange muligheder til at bidrage med interesser og forudsætninger.

  • Blive besøgsven
  • Tilberede et varmt måltid mad til 'Stjernestund' en gang om måneden
  • Hænge plakater op med kirkens arrangementer på udvalgte steder
  • Bage hjemmebag til sogneaftner efter aftale med 'Slap a' gruppen
  • Passe en bod på Markedsdagen en gang om året
  • Rengøre alterbæger efter gudstjenesten om søndagen
  • Tilberede frokost til kirkecafén hver anden måned
  • Dække borde til forskellige arrangementer
  • Være med til at formidle evangeliet for børnene til Børnekirke
  • Forberede juletræsfesten
  • Forberede julehjælpen til de familier i sognet, der får julehjælpen tildelt
  • Være rejseledsager på sommerferie med de familier, der har fået feriehjælp
  • Deltage i sorggruppen sammen med den ansvarlige
  • Være aktiv lyttende tilstede i sogneklubben
  • Forberede Afrika gudstjeneste to gange om året
  • Holde kontakt med venskabsmenigheden Ntoma i Tanzania
  • Være voksen i børneklubberne og pigespejderne
  • Være med i forberedelserne til Fastelavn

Er der nogle af disse opgaver, hvor du kunne se dig selv, så tag kontakt med Kirke-og kulturmedarbejder Søren Kjærgaard Jensen, tlf. 2330 8464 eller mail skje@km.dk
og få mere at vide om opgaven

Man kan blive glad af at være frivillig!

Hvorfor er jeg frivillig?

Jeg kom som tilflytter til Nørremarkskirkens sogn for seks år siden, og jeg kendte kun meget få mennesker her. Kirken har altid været den del af min hverdag, så selvfølgelig knyttede jeg til her.
En dag blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at lave gudstjenester for børn. Det ville jeg rigtig gerne.
At være med i gruppen af frivillige giver mig et netværk. Jeg har lært nye mennesker at kende, jeg kommer hjemmevant i kirkens lokaler, jeg nyder at få en snak med de ansatte, og jeg føler mig altid velkommen.
At være frivillig i Nørremarkskirken kan varmt anbefales!

Anne Marie Hertz-Jensen

 

 

Hvorfor er jeg frivillig?

Ingrid, der er besøgsven, fortæller:

"Vi fattede straks sympati for hinanden og jeg spurgte ind til hendes forventninger til mig, og hvad jeg kunne bidrage med. Det handler også om, for mig, at give min besøgsven nogle gode oplevelser. Vi nyder begge vores samvær, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev besøgsven"

Ingrid Udsen