Nordre kirkegård

Hvordan er sammenhængen mellem Nordre kirkegård, Skovkapellet og Nørremarkskirken?

Nørremarkskirken har ikke egen kirkegård, men de fleste begravelser og bisættelser i Nørremarkskirken finder et gravsted på Nordre Kirkegård.

Ønsker man, at en begravelse eller bisættelse skal foregå fra Skovkapellet, er det muligt, hvis afdøde har tilknytning til sognet. Højtideligheden ledes af en af præsterne ved Nørremarkskirken, organisten og en kirkesanger.
Skovkapellets adresse er Havelodden 3, 7100 Vejle. Kapellet ligger på Nordre Kirkegård, og der er parkeringspladser ved kapellet.

Skovkapellet på Nordre Kirkegård

Vejles fire kirkegårde

I Vejle by er der fire kirkegårde: Gamle Kirkegård ved Vor Frelser Kirke, Østre Kirkegård i midtbyen på Langelinie, Nordre Kirkegård på Nørremarken og Søndre Kirkegård på Søndermarken.
Kirkegårdene ledes af en Kirkegårdsbestyrelse, som består af 2 medlemmer fra menighedsrådene i Sct. Nicolai Sogn, Vor Frelsers Sogn, Sct. Johannes Sogn og Nørremarks Sogn, og de administreres fra et kirkegårdskontor beliggende på Havelodden 4 på Nordre Kirkegård.

Urnekirkegård

Den første gravplads til urner på Nordre Kirkegård blev anlagt og taget i brug i 1968. Urnekirkegården er senere udvidet ad flere gange og omfatter nu flere forskellige typer gravsteder. Det gælder også for de øvrige tre kirkegårde i Vejle.

Muslimsk gravplads

I og omkring Vejle bor der en del muslimer, som efterspurgte en gravplads for muslimer. Det førte til, at der i 2002 blev anlagt en muslimsk gravplads på Nordre Kirkegård, som i 2012 blev udvidet. 

Mindesmærker på Nordre Kirkegård

Mindesten for faldne under 2. verdenskrig.

Den 4. maj 1952 blev der afsløret en mindesten af bornholmsk granit på Nordre Kirkegård for 11 faldne vejlensere under 2. verdenskrig.
Mindesten og anlæg blev udformet af arkitekt Willy Steffensen, Vejle, der selv var aktiv i modstandskampen under krigen. Mindestenen blev på vegne af Frihedsfondens lokale komité afsløret af nu afdøde boghandler J. Munch Christensen, som dermed skænkede mindestenen til Vejle by.

På byens vegne takkede nu afdøde borgmester Willy Sørensen for arbejdet med at skaffe midler til mindesmærket, og der blev holdt taler af sognepræst Johs. Birkedal Nielsen (1905-2004) fra Sct. Nicolai Kirke og afdøde sadelmagermester H.P. Pedersen, Vejle, som talte på vegne af de pårørende til de faldne.

Mindestenen bærer på forsiden navnene på de 11 faldne vejlensere, og på bagsiden er indhugget dette digt af den lokale orgelbygger og forfatter Anton Berntsen:

'Danmark var i lænker lagt,
danske mænd var værn og vagt.
Velfærd, liv og hjerteblod
ofred´ de med vilje god.
Intet større offer findes,
deres dåd skal længe mindes'.

Den tyske gravplads

Efter 2. verdenskrig  blev der anlagt omkring 30 begravelsespladser for tyske soldater og flygtninge, som døde i Danmark under krigen. Sådan en begravelsesplads er der også på Nordre Kirkegård. Der er begravet 11 soldater og 111 flygtninge.

Det store hvide kors

For enden af vejen, når man kommer ind på kirkegården fra Horsensvej, står der et stort hvidt kors, som menes at stamme fra ca. 1946. Korset er fremstillet af materiale fra et skibsvrag, der drev i land et sted på den jyske vestkyst. 

Privat mausoleum

Der er bygget et privat mausoleum til venstre for indgangen til kirkegården fra midt på bakken op af Horsensvej. Mausoleet er bygget af konsul, købmand Andreas Schjødt, Vejle, der døde i januar 1921, hvorefter kisten blev anbragt i mausoleet. Det fungerede derefter som familiegravsted.
Samme konsul har foræret en del af jorden til Nordre Kirkegård, mod at der blev gjort plads til mausoleet.