Den gyldne altervæg

Foto: Jens Kinkel

Altervæggen kan som helhed betragtes som en indgang til paradiset - altså en stor dør, der er slået op på vid gab, og som byder alle ind. Væggen er fyldt med dråber. Dråberne er et symbol på vand (dråber eller tårer), ild (flammer), jord (sædekorn) og ånd (tunger af ild). Symboler, der peger hen på den kristne dåb, på Jesu lidelse, på livets brød og på Helligånden.
At væggen er beklædt med bladguld, er med til at understrege kirkens karakter af helligsted.

Foran altervæggen hænger altertavlen med titlen 'Den korsfæstede sædemand'. Den korsfæstede rækker den ene hånd ud for at så korn til liv og håb for mennesker, og den anden hænger på korsets tværbjælke.

Foruden sædemandsmotivet på altervæggen er der også placeret en bronzefigur af en sædemand på en opsats ved siden af prædikestolen. Figuren skal minde præsten om, at det er Guds Ord, der skal prædikes. Altertavlen måler 3 x 5 meter.

Sædemanden

Sædemanden er et tema, som Peter Brandes arbejdede med i den periode, hvor han formede kunstværket til Nørremarkskirken. Ideen kom, da han bladrede i sin fars gamle scrapbog og fandt et fotografi af en kibbutzsædemand, som var ved at tilså en mark i Palæstina. En mark, der lignede en gold ørken. I dag kan man se, at disse ihærdige sædemænds arbejde har båret frugt. 
Denne proces vil Peter Brandes gerne bruge symbolsk til at understrege, at kirken er det sted, hvor Guds ord bliver sået -og det, der før har været en gold stenørken, kan blive til en ny begyndelse, der også er en indgang til Guds rige.

Alterbordet

Alterbordet er udført i bronze. Det er første gang, Peter Brandes har lavet et alter i dette metal. Man vil bemærke, at der ingen lysestager er på alterbordet, men at alterlysene står på bordet. På den måde kan man opfatte alterbordet som én stor lysestage, der skal fremhæve Guds lys i verden og en efterlevelse af Jesu ord om ikke at sætte lyset under en skæppe, men at sætte det sådan, at det lyser for alle i rummet.

Under alteret er placeret en glasmontre, hvor man gennem det strukturfyldte glas aner et omrids af Jesu legeme, eller rettere: et omrids af de klæder, som lå tilbage i graven efter hans opstandelse. Så 'kisten' under alteret kan være med til at reflektere over spørgsmålet: 'er Jesus stadig i graven, eller er han opstået?' 

Døbefonten

Selve døbefonten er udført i patineret bronze. Den er udformet som en omvendt firesidet pyramide. På hver af de fire flader er der et symbol, som har med dåben at gøre: helbredelsen af den blindfødte - Jesu dåb - Maria med barnet - Kristusbarnet.

Oven på fonten er placeret et kvadratisk dåbsfad, der tyder dåben som en kilde, der springer med levende vand. Vandet synes at løbe ud over fonten. I bunden af dåbsfadet er der en Betlehemsstjerne af guld, som er en nøgle til tolkningen af hele kunstværket. Den glæde, som kom til jord med barnet i krybben, er den samme glæde, som vi samles om i kirken.

Prædikestolen

Prædikestolen er udformet i jern med fire bronzetavler, som repræsenterer de fire evangelister. På hver tavle er der tekster fra pågældende evangelist.
Mattæus symboliseres af en oksefod og med en tekst fra lignelsen om sædemanden. Markus  symboliseres af en løvepote og med teksten om nadverens indstiftelse. Lukas symboliseres af en englefod, hvor teksten er jule-evangeliet. Johannes symboliseres af en ørneklo med en tekst fra Maria Magdalenes oplevelse ved den tomme grav.
Prædikestolen er udformet som stævnen på et skib, hvor præsten står under prædikenen.