Nørremarkskirkens historie

Før Nørremarkskirken blev bygget
Nordre Kirkegård med Nordre Kapel - som blev forløberen for Nørremarkskirken, blev indviet i 1923. 

Fra 1952 blev Nordre Kapel taget i brug som gudstjenested for beboerne på Nørremarken med gudstjeneste den sidste søndag i måneden, og senere blev det udvidet med gudstjeneste hver anden søndag.

Fra 1954 blev der givet tilladelse til at foretage både dåb og nadver i kapellet, og fra 1960 blev der afholdt gudstjenester i Nordre Kapel hver søndag.

Fra 1973 var der også konfirmationer i Nordre Kapel; dog ikke med så mange konfirmander, fordi de fleste helst ville konfirmeres i Vor Frelsers Kirke, som var en 'rigtig' kirke. Der var heller ikke plads til så mange konfirmander i kapellet.

Gudstjenesterne i Nordre Kapel blev varetaget på skift af præsterne ved Vor Frelsers Kirke, da området på Nørremarken var en del af Vor Frelsers Sogn. 

I 1962 drøftede Nørremarksudvalget, som var nedsat af Vor Frelsers Sogns menighedsråd, om det snart var på tide, at der blev dannet en egentlig kirkekomité for en ny kirke på Nørremarken. Nogle af beboerne på Nørremarken var ved at være utålmodige, samtidig med, at der stadig flyttede nye beboere til området.

I 1968 tog nogle unge familier, som regelmæssigt mødtes til gudstjenester i Nordre Kapel, initiativ til at sende en skrivelse til menighedsrådet i Vor Frelsers Sogn. I skrivelsen blev der gjort opmærksom på behovet for, at der blev bygget en kirke på Nørremarken. Det førte til, at menighedsrådet i Vor Frelsers Sogn jævnligt drøftede det kommende byggeri, som skulle varetages af et byggeudvalg. Udvalget havde nogle af de menighedsrådsmedlemmer, som var bosat på Nørremarken som medlemmer. 

Klik på bogens omslag, for at læse mere

Kirkerne i Vadestedet - en slentretur gennem Vejles kirkehistorie

Birgitte Arffmann. 2018. Byhistorisk Forlag, Vejle.
Tidligere sognepræst ved Sct. Nicolai Sogn, Birgitte Arffmann, har skrevet et stort og grundigt værk om Vejles kirkehistorie fra middelalderen og til i dag. Det er en slentretur, der begynder midt i 1200-tallet med opførelsen af Sct. Nicolai Kirke og beskriver byens kirker og kirkesamfund med mange detaljer op gennem århundrederne til i dag.
Siderne 361-371 omhandler Nørremarkskirken.

Arbejdskirken på Nørremarken

Arkitekt Holger Jensen   
Nørremarken var som nævnt en del af Vor Frelsers Sogn. Derfor var det dette sogns menighedsråd, der var bygherre for den nye kirke på Nørremarken. Traditionelt udskrives der en arkitektkonkurrence, når der skal bygges en ny kirke. Det blev der ikke her. Man betroede opgaven til arkitekt Holger Jensen (1918-2004), som havde bygget mange kirker i Danmark og i udlandet. Nørremarkskirken var hans kirke nr. 39. 

Holger Jensen udtalte, at han gerne ville bygge, hvad han kaldte 'en arbejdskirke' på Nørremarken. Det faldt godt sammen med både distriktspræstens og menighedens tanker om den nye kirke.
Kirkebyggeriet kom i gang i oktober 1974, grundstenen blev nedlagt d. 6. april 1975 og kirken stod færdig til indvielse d. 25. april 1976 af biskoppen over Haderslev Stift, Thyge V. Kragh.

Nørremarkskirken ligger ikke afsondret, men midt i sognets pulserende liv. Den ligger som noget urokkeligt og roligt midt i virvaret. Kirken er afskærmet ud mod Horsensvej, så den virker som et åndehul, en oase. Set fra Horsensvej ligner kirken et skib, hvor altervæggen er stævnen, og det 23 meter høje klokketårn med korset er masten.

Nørremarkskirkens første præst
Fra 1971 blev pastor Knud Pedersen ansat som distriktspræst for Nørremarken. Han havde tidligere været ansat i Kirkefondet og kendte Holger Jensen derfra. Knud Pedersen begyndte sammen med beboerne at opbygge et menighedsarbejde i området.
Det betød, at der var en menighed, da kirken stod færdig i 1976. Der var en Kirkeskole for børn fra børnehaveklasse op til 2. klasse, hvor de kunne begynde at læse. FDF, De grønne Pigespejdere, KFUM og KFUKs børneafdelinger: KFUM-drengene og YA for piger, 'Kom Sammen' eftermiddage for ældre, Sogneaftener, Studiekredse m.m.
Nogle arrangementer foregik på Nørremarksskolen og/eller i Campinghuset på campingpladsen samt i det daværende Dampvæveris kantine på Horsensvej. Alt dette menighedsarbejde betød, at der var behov for menighedslokaler i forbindelse med den nye kirke, der skulle bygges.